Hurtigskakmesterskabet for 4. mandshold
2025
Søndag d. 11. maj afviklede hovedkredsen dette stævne sted i Sorø med Sorø Skakklub som vært. Stævnet afløste som tidligere nævnt det traditionelle Pokalstævne, som jo også gjaldt somkvalifikation til det landspokalstævnet i pinsen. Nu hedder det stævne som bekendt ikke
længere noget med ”pokalskak”, men derimod ”hold-DM i hurtigskak” med fri tilmelding i alle rækker. Derfor gav det heller ikke mening, at hovedkredsen fortsatte med et kvalifikations pokalstævne, som vihar spillet i rigtig mange år.
Vi var i bestyrelsen meget spændt på, hvordan
klubberne ville modtage vores nye koncept med et stævne for 4-mandshold, hvor
der ikke blev spillet om pladser til landsstævnet i pinsen. Det var derfor
glædeligt, at hele 16 hold med i alt 64 spillere havde tilmeldt sig. Det blev
til et fint stævne
over 6 runder med mange fine og spændende partier
undervejs. De mange positive tilkendegivelser og gode råd til at gøre det endnu
bedre, giver os mod på at prøve igen næste år, hvor vi håber at kunne lokke
endnu flere hold med. Det kunne være rart, hvis alle hovedkredsens
klubber var repræsenteret ved stævnet!
Og hvordan gik det så?
Der var 3 præmiegruppe inddelt efter holdenes gennemsnitlige styrke. I den øverste ratinggruppe vandt det stærke hold fra Næstved Skakklub overbevisende med 20½ points af 24 mulige. 2-pladsen gik efter et tæt løb mellem Maribo og Holbæks 1.-hold til Maribo.
I den mellemste ratinggruppe var der et tæt opløb mellem Sorø og Holbæk. Sorø satte sig på 1.-pladsen med 13½ points foran Holbæk med 13 points.
I den sidste ratinggruppe blev Guldborgsund nr. 1 med 13 points foran Korsør, der fik 11 points.
For individuelle resultater henvises til DSU`s
hjemmeside under turneringer, hvor alle individuelle resultater er tastet ind og
nye hurtigskakratingtal kan findes
HER
Der skal lyde en stor tak til Sorø for det flotte
arrangement!
Pinsedag d. 8. maj gennemfører Dansk Skak Unions
det traditionelle hurtigskakstævne for 4-mandshold (som jo før hed pokalstævne)
i Middelfart. Der er jo nu fri tilmelding i alle 5 rækker: Elite, bredde,
ungdom, senior 50 og senior 65+. Her plejer hovedkredsen at være flot
repræsenteret. Så derfor håber vi i hovedkredsbestyrelsen at se rigtig mange
deltagere fra vores område i dette stævne. Tilmeldingen er nu åbnet på skak.dk`s
turneringsindbydelser HER . Her kan man også se mere om turneringen.
Niels Steen Larsen